Myter om høj IQ

Nedenfor gives en kort gennemgang af forskellen på nogle begreber, som mange bruger synonymt, men som ikke betyder det samme. For overhovedet at komme videre med, hvad det vil sige at være med særlige forudsætninger, skal her først afklares, hvilket begreb, det er hensigtsmæssigt at bruge hvornår.

KLOG VS. INTELLIGENT

Den mest almindelige fejl er, når ordene "klog" og "intelligent" bliver brugt synonymt. De to ord betyder ikke det samme.

Intelligent:

"At have særlige forudsætninger", "højt begavet", "have høj intelligens" og "være meget intelligent" - disse fire termer kan bruges synonymt - og fortæller noget om, at denne person kan score højt på en intelligenstest.

Den evne, man bedømmer på testen er personens potentiale. Altså hvor hurtig man er til - ikke at regne - men "at regne den ud". Personer med høj IQ tilegner sig (hvis de er i trivsel) viden meget hurtigere end personer med lavere IQ, men hvis en højt begavet person ikke bliver stimuleret, så bliver vedkommende heller ikke klog eller vidende - der er jo ingen, som er født med kongerækken siddende i hukommelsen!

Intelligensniveauet siger altså noget om ens potentiale.

Klog:

En person, som ved noget om en ting siges heller ikke altid at være "klog" - nogen gange bruger man i stedet begrebet "vidende", som fortæller udenforstående, her er en person, som ved en hel masse faktuelle ting, men som måske ikke er så god til at bruge sin viden i praksis.

En klog person har til gengæld en stor viden på et bestemt område - og kan finde ud af at bruge den.

Personer med mere gennemsnitlig IQ kan derfor sagtens blive kloge indenfor områder, som de arbejder med gennem et stykke tid. Fordelen for folk med høj IQ er selvfølgelig, de qua deres større indlæringspotentiale kan sætte sig ind i ting hurtigere. De kan derfor blive kloge hurtigere end resten af befolkningen.

Men klogskab er altså en kompetence.

GENI VS. "MED SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER"

Geni:

Einstein, Mozart, Niels Bohr - disse navne (sjovt nok alle kloge mænd) elsker journalister at starte deres artikler med, når de skriver om børn med særlige forudsætninger...

Ved at ligge niveauet så højt, har man hurtigt sørget for enten at de fleste står af og tænker, at deres barn ikke er højt begavet. Eller at alle dem, som har et barn med særlige forudsætninger bliver sure på barnet, fordi forældrene tror, barnet har det samme potentiale som de tre....

I Danmark tæller gruppen af "med særlige forudsætninger" de øverste 5 % (af omkring 5,5 mill. danskere) - altså ca. 275.000 personer. Det er denne gruppe af voksne og børn, jeg skriver om.

For at blive medlem af Mensa skal man ligge i de øverste 2 % - det gør ca. 110.000 danskere.

I England og USA, hvor man er en del længere fremme end os i forhold til at beskæftige sig med intelligens, deler man top 1 % (I Danmark tæller denne gruppe omkring 55.000) op i yderligere fire grupper;

(kilde; High Ability Studies, december 2004)

For at være på niveau med de tre indledningsvist nævnte herrer, er man nok i hvert fald oppe på niveau 4 - eller under 550 personer i Danmark.

Det er selvfølgelig herligt, disse genier findes, men det er ærgerligt, det ikke er almindeligt kendt, at det er lige så vigtigt, man skelner mellem en, som ligger på niveau 2 og en på niveau 4, som det er at skelne mellem en i den øvre del af normalgruppen og så en på nivau 2.

Så selv om nedenstående tegning er sød - og der også vil findes børn i Danmark, som er sådan, så er der flere børn som har særlige forudsætninger, der ikke er!

Moderen siger: "Jamen, hvis du går ud og leger tagfat nu, så må du gerne læse atomfysik en time, før du skal i seng.

Med særlige forudsætninger:

For at opsummere så tæller gruppen af "med særlige forudsætninger" altså i omegnen af 275.000 personer i Danmark. Disse personer er kendetegnet med at have en IQ over 125 (std.afv 15), som siger noget om deres potentiale og ikke hvor kloge de er.

Men hvordan finder man så ud af, hvem der tilhører gruppen?

Ud over det åbenlyse - at man lærer hurtigt (hvis man får lov), så har mange højt begavede en rimelig ens måde at tænke og opfatte ting på. Ligesom de ofte kæmper med de samme (negative) opfattelser af sig selv. Rigtig mange højt intelligente føler sig ofte ikke spor kloge sammen med andre - de føler sig kiksede, dummer eller i det mindste akavede, fordi de tænker anderledes. Det er disse måder at være og opfatte verden på, de andre punkter på matriarq.dk fortrinsvis handler om.