|
www. .dk
Hvad vil det sige at være "med særlige forudsætninger"?

Denne side indeholder information omkring det at være barn (eller voksen) med særlige forudsætninger. "Med særlige forudsætninger" er det term, man har valgt at bruge i Danmark til at beskrive personer med særlige høj intelligenskvotient (IQ).
I mange år har anerkendelsen af området her i Danmark været stort set ikke-eksisterende. Selv i dag, hvor der egentlig er mange tiltag på vej i forhold til disse børn, kan man godt blive meget frustreret over alle de myter og fordomme, som lader til at være blevet almindelige "sandheder"
De misforståelser, jeg oftest hører, inkluderer;
-
"disse børn er jo som regel lidt autistiske" (generel antagelse)
-
"det er kun min søn, som er meget boglig, jeg tror er meget intelligent" (forældre - især mødre)
-
"barnet er ikke det flittigste barn i klassen, det er ikke det klogeste ud fra de krav skolen stiller - og derfor heller ikke det mest intelligente" (lærere, som har svært ved at acceptere forældres påstand om barnet)
Det er rigtig surt for det barn - oftest drenge - der er meget bogligt anlagt, men totalt understimuleret at blive forvekslet med en autist... Og det er tilsvarende surt for det barn - oftest piger - som har lige så høj IQ, men som bruger deres evner til at servicere alle andre og dermed aldrig selv har tid til at dyrke et højt fagligt niveau,at de i mange tilfælde slet ikke bliver identificerede!
Derfor prøver jeg nu med herværende initiativ for første gang i Danmark at lave en hjemmeside, der indeholder en masse af de oplysninger, som de bøger, der findes på dansk, aldrig når til.. Den indeholder en masse tanker og erfaringer, jeg har gjort mig efter seks års arbejde med disse børn og deres forældre.
Siden adskiller sig fra de par andre danske, der findes, ved at begrunde og forklare de nævnte begreber - og ikke bare kopiere diverse lister med kendetegn, der som regel udelukkende henvender sig til identifikation af udadreagerende drenge.
At forklare, hvorfor et ord er brugt og hvad det bruges til at dække over, er endvidere vigtigt fordi, hvis forklaringen ikke er der - hvordan ved man så, hvad der forstås? Enighed om brug af ord kan løse mindst den halve konflikt!
|
|
News
NYT DESIGN » 28. december 2011
www.matriarq.dk har får nyt design
KURSER » 28. december 2011
For mere info, hold øje med de enkelt CFUers kursuskatalog, som kan ses online fra starten af 2012. Kurserne, som ligger i efteråret, er:
CFU Titangade, København
Undervisningsdifferentiering i praksis
CFU, Vejle
Undervisningsdifferentiering i praksis
CFU, Odense
Identifikation af elever med særlige forudsætninger
TV2 Fyn +VIDEN » 14. december 2011
Indslaget blev oprindeligt lavet i juni 2010, men er genudsendt adskillelige gange. Kan ses online her:
http://www.tv2fyn.dk/article/231139:-Viden-om-intelligens
Artikel i RUST »
1. november 2011 Artikel om det at være højt begavet studerende på universitetet, men stadig ikke passe ind.
Artiklen ligger her (er på side 10):
http://static.sdu.dk/mediafiles//6/D/1/%7B6D183BAD-42BC-4B70-B4FA-D4E19C5D9326%7DRUST_nov_www.pdf
|