|
"Alle dysfunktionerne"
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, det IKKE er alle mennesker i Danmark med høj IQ, som mistrives. Og derfor er overskriften på dette underpunkt også indkapslet i anførselstegn.
Når det er sagt, så er hele formålet med herværende hjemmeside jo at gøre oplysninger tilgængelige for de personer, som ikke trives, og de fagfolk, som skal håndtere børn med særlige forudsætninger i dårlig trivsel. Derfor bliver det nødvendigt at have fokus på de typiske problemområder.
Dette skrives blot for at understrege, dysfunktionerne ikke absolut skal være til stede for, at der er tale om et højt begavet barn.
MEN HVORFOR BLIVER ET POSITIVT KENDETEGN NEGATIVT?
Under punktet "Stereotyper" kan man se, hvordan mange af de positive adfærdstræk, man kan være født med som højt begavet, har et negativt modstykke.
De negative sider er selvfølgelig uhensigtsmæssige - især for den person, som til sidst besidder så mange af trækkene, han/hun bliver sin egen største hæmsko her i livet! Men der er jo en grund til, det ender med at være de negative og ikke de positive kendetegn, som tager over i den højt begavedes adfærd.
Ofte grunder ændringen i adfærd i;
massiv kedsomhed som følge af vedvarende understimulering
at man ikke føler sig "set" af sine omsorgspersoner og dermed ikke udvikler et sundt kerneselv
eller højt begavede kan - som alle andre - have forskellige indlæringsvanskeligheder (fx ordblind), som forbliver uidentificerede , fordi den høje IQ bruges til at maskere dem.
Nu er nedenstående tegning godt nok fra en session, men den viser (på sin helt egen tragikomiske måde) meget godt, hvordan den unge mand hverken bliver mødt fagligt eller menneskeligt!
Sergenten siger; "HVEM var det, der sagde 'jeg er færdig med de små opvarmningsopgaver, hr. sergent - må jeg få den RIGTIGE test nu?"
HVEM HAR ANSVARET FOR BARNETS DYSFUNKTIONER?
At være dysfunktionel er ikke noget, højt begavede har monopol på. Hvis man eksempelvis kigger på ACAs hjemmeside - www.aca-danmark.dk - vil man se, at rigtig mange af de kendetegn, som er ved at være barn af en alkoholiker, er de samme kendetegn, som går igen både ved underpræsterere og perfektionister.
Derfor er det også forståeligt, man som lærer, pædagog eller skolepsykolog kan forveksle tingene. Især hvis man kender til det ene fænomen og ikke det andet. Og der findes selvfølgelig også familier, hvor begge ting er i spil - læs mere under "double exceptionality".
Som situationen er i dag, tager rigtig mange lærere det som en selvfølge, at hvis et barn ikke trives i skoletiden, så er der noget galt i hjemmet.
Derfor mangler vi i Danmark i første omgang, at de samme fagfolk bliver bedre til at lære om og dernæst åbne op for muligheden for, at dysfunktionel adfærd hos højt begavede oftest skyldes, de ikke bliver mødt i skolen - hverken fagligt eller menneskeligt.
HVAD DÆKKER BEGREBET DYSFUNKTION OVER?
Ifølge Munksgaards "Fremmedordbog" betyder dysfunktion; "dårlig funktion, det at noget ikke fungerer som det skal".
På herværende hjemmeside bruges begrebet som et overordnet begreb, og til hvert begreb er knyttet en længere liste med begreber, der i en del tilfælde stammer fra de negative kendetegn fra "Stereotyper".
I menubaren til venstre står der under herværende punktde tre adfærdsmønstre, jeg har valgt at fokusere på, da det er de mest almindelige - nemlig "At underpræstere", "Perfektionisme" og "Social afledelighed".
| 
"Alle dysfunktionerne"